Om begreberne infektion, betændelse , virus og bakterier

Om begreberne infektion, betændelse , virus og bakterier

Begreberne infektion og betændelse giver ofte anledning til misfortståelser mellem læger og patienter. Det danske sprog har sin forankring i begreber, der er udviklet før man fik dybere forståelse for infektioner og betændelse. Derfor er der mange vendinger, som burde hedde noget andet end det vi bruger i dagligdags sprogbrug.

Infektion

Infektion Med infektion menes at kroppen er angrebet af mikroorganismer
Mikroorganismer De vigtigste mikroorganismer er bakterier, virus, svampe og parasitter
Bakterier
Streptokokker Optræder ved bakterie halsinfektion.Ved skarlagensfeber producerer streptokokken et kemisk stof, som udløser udslettet.
Pneumokokker Optræder ved bakteriel lungeinfektion.
Chlamydia Hypppig årsag til kønssygdom med underlivsinfektion.
Stafylokokker Optræder ved børnesår og andre hudinfektioner og bylder.
Tuberkelbaciller Giver tuberkulose.
Coli-bakterier En af de bakterier, som optræder ved blæreinfektion (blærebetændelse)
Virus
Forkølelsesvirus Der findes mange typer virus, der kan give forkølelse og virusbetinget halsinfektion.
Nogle giver samtidig udslet.
Mavevirus Der findes flere virus som giver omgangssyge, maveforkølelse med symptomer i form af diarre og opkastninger.
Herpesvirus Der findes flere undertyper.
Nogle er på spil ved forkølelsessår
Nogle er på spil ved vorter.
Røde hunde virus
Skoldkoppevirus Optræder ved skoldkopper. Kan gemme sig i kroppen i årevis bagefter. Infektionen kan reaktiveres og giver helvedesild hos især ældre mennesker.
RS-virus Er ansvarlig for en del luftvejsinfektion hos en del spædbørn og småbørn med astmatisk, hvæsende vejrtrækning.
Influenzavirus
HIV-virus Kan give AIDS.
Svampe
Hudsvampe Der er flere undertyper. Nogle giver ringorm.
Candidasvamp Optræder ved trøske hos spædbørn, i hudfolder i fugtigt miljø.
Er også på spil ved underlivs-
svampeinfektion.

Betændelse

Betændelse
Ved betændelse
er der ikke altid
bakterier eller
virus tilstede
Med betændelse menes en sygdomstilstand, hvor der kommer rødme, varme, hævelse og evt. pusdannelse (materie).
Betændelse
fremkaldes af
en række
forskellige
udefrakommen-
de vævsbe-
skadigelser
Mikroorganismer: som ovenfor nævnt.

Varme, stråler, kulde overbelastning af f.eks. sener og muskler, kemiske æstninger og autoimmunitet (immunsystemet angriber kroppen selv)

Halsbetændelse Kan skyldes virus og bakterier.
Lungebetændelse Skyldes ofte bakterier.
Blærebetændelse Skyldes næsten altid bakterier.
Seneskede-
betændelse
Skyldes oftest mekanisk slid.
Ledbetændelse Skyldes sjældent bakterier. Derimod ofte gigt.
Ved urinsyregigt er det små spidse krystaller der fremkalder betændelsen. Ved mange gigtsygdomme skyldes det autoimmunitet hvor kroppen fejlagtigt angribes af sit eget immunsystem.
Årebetændelse Skyldes sjældent bakterier. Oftest steril blodpropdannelse i en åre.
Halskatar Skyldes ikke bakterier, men oftest virus.

Det der fremkalder rødmen, varmen, hævelsen og evt. pusset ved betændelser er kroppens forsvarssystem. Det er kroppens måde at fjerne det beskadigede væv på.
Pusset er affald ved reparationen. Betændelsesreaktion er derfor et udtryk for kroppens modstandskraft i aktion (immunsystemet).
Kroppens forsvarssystem er komplekst. Der indgår blandt andet hvide blodlegemer og kemiske substanser. Ved defekt immunsystem reagerer kroppen ikke med betændelse ved vævsbeskadigelse.

Antibiotika

Antibiotika Lægemidler der bruges til at bekæmpe mikroorganismer. De fleste antibiotika vi har til rådighed er antibiotika til bakterie-infektioner. Der findes enkelte virus antibiotika og en del
svampe antibiotika.